Afviklede arrangementer

 

Forårs program  2017

Onsdag 25. januar kl. 19.30:

Støttearrangement for hjertestarter 

hjertestarterDenne spændende aften i hjertets tegn er et støttearrangement for at rejse penge til en hjertestarter til moleområdet I Løkken.

I samarbejde med Hjerteforeningen v/ Finn Brinch og Palle W. Nielsen vil der blive et foredrag om at blive ramt af hjertesvigt, at få en blodprop i hjertet og om at leve videre med de fysiske og psykiske aspekter ved hjertesygdom.

Efter en kaffepause vil førstehjælpsinstruktør Lene Baandrup Nielsen undervise I livreddende førstehjælp og hjerte/lunge-redning, herunder hvordan man anvender en hjertestarter. 

Arrangør: Kulturhus Løkken i samarbejde med Hjerteforeningens lokalafdeling i Hjørring. 

Billetpris: 100 kroner som går direkte til indkøb af en hjertestarter sammen med evt. donationer til formålet, som kan indbetales på konto 9033-1109286

Bager Søren Kodahl donerer lækkert brød som ligeledes sælges til indsamling på aftenen. www.billetten.dk

Opdatering på arr:

Få dage efter hjertestarter arrangementet er vi meget glade for at kunne varme alle  fra arrangementet, Hjerteforeningen og hjertegodegivere fra Løkken og Fyn og stor sponsor Søborg, Med24 for god pris, elektriker Mogens Skov og Hjørring Kommune, med at projektet er i hus. 

Den bliver opsat først i uge 6 på fiskerhuset på  Sdr strandvej lige Molelejet. Af hjertet tak!!!! 
 
Kontoen 9033-1109286 til hjertestarteren og i sættelse af nye elektroder/batterier fortsætter uændret, da det koster små 2000 kr hvis denne har været i brug! 
Der har desværre endnu ikke meldt sig en sponsor i tilfældet af behov for hjertestarterhjælp!

 
Onsdag 8. februar kl. 16 

litLitteraturcafé: Jeg har lige læst

Oplev bibliotekarerne Bjarni Filholm Åkesson, Susanne Brohus og Martin Jørgensen fortælle om bl.a. bøger, de lige har læst. Arrangør: Hjørring Bibliotekerne / Løkken Bibliotek Gratis adgang. Mød bare op!


Lørdag 11. februar kl. 19.30:

Sinne Eeg Duo – en intim jazzkoncert                                                                                    

jazz01Denne aften optræder Danmarks største jazzsangerinde, Sinne Eeg, med sin faste pianist, Jacob Christoffersen. 

Det bliver en koncert med kendte jazz-standards og nogle af Eegs egne kompositioner. 

De 2 musikere, som for øvrigt begge blev tildelt den fornemme Ben Webster Prisen i hhv. 2013 og 2014, har spillet fast sammen siden 2009 og har turneret som duo på bl.a. flere kendte jazzklubber i USA i 2016. 

Sinne Eeg er kendt for at være om muligt endnu bedre live end på CD. 

Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kom-mer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse. Intet mindre! 

Arrangementet er støttet af Hjørring Kommunes frie kulturmidler.

Arrangementet foregår i Løkken Skoles aula med indgang fra Studievej.

Arrangør: Kulturhus Løkken

Billetpris: 175 kroner

www.billetten.dk 


Onsdag 15. februar kl. 19

Maria Helleberg og Stygge Krumpen

stygge

Maria Helleberg fortæller om sin helt nye bog ”De tre storme” om Stygge Krumpen, der var den sidste katolske biskop på Børglum Kloster.

Maria Helleberg er med rette blevet kaldt ”den historiske romans dronning”. Hun debuterede i 1986 og har siden vundet både kritikernes anerkendelse og et stort publikum for sine indlevende fortællinger om nogle af danmarkshistoriens mest utrolige skæbner, fantastiske kærlighedshistorier og dramatiske begivenheder.

Senest fik hun i 2016 udgivet den roste ”kvinderne fra Thy” baseret på sin egen vilde familiehistorie, men hun har i flere år forsket i historien om Stygge Krumpen, og har lige så længe skrevet på en roman om ham, hans kæreste, hele tidsperioden og de dramatiske begivenheder. Bogen udkommer foråret 2017, så dette foredrag er en allerførste lejlighed til at høre Maria Helleberg fortælle om bogen og hendes arbejde med den.

Arrangør: Hjørring Bibliotekerne / Løkken Bibliotek Billetpris: 50 kroner


bio

Mandag 20. februar kl. 13

Drive in bio for børn 

Kom på biblioteket og lav din egen bil af papkasser. Når du er færdig med bilen, kan du køre en tur ind i bibliotekets nye drive in biograf og se en hyggelig film med fart i.

Arrangør: Hjørring Bibliotekerne / Løkken Bibliotek

Billetpris 10 kroner. Heri indgår en bil, snack og billet til drive in bio. Begræn-set antal pladser. Billetter købes på Løkken Bibliotek


Torsdag 23. februar kl. 19.30 

En aften med Holst - en dreng fra Vendsyssel

knudHistorien om den vendsysselske forfatter Knud Holsts deroute fra anerkendt og perspektivrig forfatter til ubehjælpelig alkoholiker, der ender sine dage i social armod, er efterhånden velkendt af mange. Smukt og rørende beskrevet af hans datter, forfatteren Hanne Vibeke Holst, i hendes store roman “Knud, den store”. 

Færre kender til Knud Holst egen særlige og rige digtning og novel-lekunst. Vi vil med dette projekt vække hans ord og noveller til live. Gennem en kunstnerisk triangulering; teater, musik og billedkunst får man en oplevelse og historie om en særlig mand på en særlig egn. 

• Teater Ordsmeden, Foreningen Pixlart og musiker Torben Duedal, 

skuespiller Lars Ditlev vil oplæse og billedbehandle digte og billeder fra Holsts forfatter univers. 

• Foredrag om Knud Holst af Jens-Anders Overgaard Djernes, præst i Nibe og nuværende ejer af Knud Holsts villa i Løkken. 

• Billedsamlingen udstiller samme aften et antal tegninger m.m. af Knud Holst. 

• Musiker og forfatter Michael Slot Pihl spiller sange fra sit anmelderroste CD “ Sort sommer”. 

Arrangementet foregår i Løkken Skoles aula med indgang fra Studievej.

Arrangør: Kulturhus Løkken i samarbejde med Folkeløkken

Billetpris: 100 kroner

www.billetten.dk 


 Torsdag 2. marts kl. 19.30

BANG! Når hverdagen eksploderer! med Pernille Dybro 

bangEt foredrag til forældre, lærere og pædagoger om dig og børnene i dit liv! 

• Er du træt af hele tiden at skulle brandslukke og ikke have overskud til nærvær, sjov og glæde?

• Oplever du nogle gange at have fået nok af dit/dine børn 

- som forældre eller fagperson - og hører dig selv råbe lige så højt, som dem? 

Børn er fantastiske! Og hverdagen med børn, både i hjemmet og på jobbet, kan være en kilde til fantastisk mange glæder, sære og sjove oplevelser, mange grineture og stjernestunder.

Men alt for ofte oplever børn og voksne at stjernestunder slukkes i stress og jag, og der er nogle gange alt for langt imellem grineturene.

En presset hverdag med lange skoledage, lange arbejdsdage og mange praktiske opgaver er betingelserne for mange familier og læringssituationer i dag, og det er en udfordring at finde balance og overskud til at være en nærværende, inspirerende og lattermild voksen. Hjernen og hjertet er nogle fantastiske redskaber, når vi ved hvordan vi skal bruge dem.

Til dette foredrag lærer du praktiske redskaber til at skabe (små) forandringer i din travle hverdag som forældre/underviser. Du får masser af konkret inspiration til hvordan tilværelsen med børnene bliver sjo-vere, varmere og mere strålende.

Pernille Dybros hjemmeside www.dybro-yoga.dk

Arrangementet foregår i Løkken Skoles aula med indgang fra Studievej.

Arrangør: Kulturhus Løkken

Billetpris: 100 kroner

www.billetten.dk 


Onsdag 15. marts kl. 20

Kielgasterne – En danseaften

danseaftenKielgasterne er Kulturhus Løkkens husorkester, og der kommer hver gang mange folk, der elsker af danse og at høre god musik. Der er stadig plads til endnu flere på dansegulvet og til at lytte den glade harmonikamusik.

Arrangementet foregår i Løkken Skoles aula med indgang fra Studievej.

Arrangør: Kulturhus Løkken

Billetpris: 50 kroner inkl. kaffe og brød

www.billetten.dk 


Torsdag 23. marts kl. 19.30

frede

Frede Damgaard - Optimal kost

Mød Frede Damgaard - Danmarks store pioner inden for helsebranchen gennem mange år. Hvordan kan du med Optimal kost- og kosttilskud samt sund levevis tage hensyn til blodsukker problemer, kredsløb pro-blemer, fødevare reaktioner og sikre dig et optimalt immunforsvar. Frede Damgaard er manden med en ufattelig stor viden om, hvad maden gør ved kroppen, og han forklarer hvorfor kosten er synderen bag en lang række livsstilssygdomme.

Frede Damgaard har beskæftiget sig med kost og alternativ behandling siden 1974 som uddannet DET Ernæringsterapeut, Biopat/ Naturopath, Phytoterapeut og Naturterapeut.

Arrangør: Kulturhus Løkken Billetpris: 120 kr

www.billetten.dk 


Tirsdag 11. april kl. 19.30 

The Quiggs - skotsk folkemusik

folkemusik“The Quiggs” er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Pernille og Stephen Quigg. Stephen Quigg er en veletableret folkesanger og tidligere medlem af den legendariske skotske folkemusik gruppe “The McCalmans”. 

Stephen og Pernille deler en fælles fornemmelse for folkesan-gens tradition og fortsætter med at turnere i Danmark, Tyskland og Holland med stor succes. Kombinationen af sammenspil, solonumre og sjove anekdoter har vundet stor ros fra både publikum og arrangører pga. dens afvekslende karakter og mange fine nuancer. 

En koncert med “The Quiggs” er en chance for at høre folkesang og musik i dens oprindelige form - simpel og udtryksfuld, smukke harmonier, og sange der søger publikums deltagelse.“The Quiggs” udgav I 2015 CD’en “River of Time” og udkom I 2016 med endnu et album.

Arrangementet er støttet af Hjørring Kommunes frie kulturmidler.

Billetpris: 100 kroner på

www.billetten.dk 

Whiskey smagning!

Ole Birkelund fra Brønderslev Smagelaug kommer til denne smagsoplevelse, fyldt med fortællinger om Skotland og dets historie for whiskey produktion. En introduktion til skotsk whiskey. Der er planlagt 4 smagsoplevelser krydret med spændende historier og viden om whiskey og de forskellige områder.
Billetter primært til gæster som også har billet til koncerten med The quiggs - kompetent musik fra taddaaa Skotland! 
Max 60 pladser- så reserver allerede nu til en hyggelig tirsdag i påsken! 

www.billetten.dk
Bemærk selvstændig billet til kr 75.

Arrangør: Kulturhus Løkken


29. april kl. 10.30- ca. 15:

Camino – foredrag, vandring, terapi og yoga Bente Ghita Hansen

camino01• Drømmer du om at komme ned og vandre i Spanien?

• Har du lyst til at høre lidt mere om, hvordan livet er på de støvede landeveje?

• Har du praktiske spørgsmål omkring Camino-vandring. 

• Hvad er det naturen kan gøre for dig?

• Hvad er det Camino-vandring kan?

Så kom og få et indtryk af hvorledes vandrerlivet er i Spanien. 

Der fortælles om en Caminovandring ad 500 kilometer på Sølvruten fra Zamora til Finisterre. 

Til dig, der har interesse for det, er der efter foredraget mulighed for:

Mindful Camino Walking ad ca 6-7 km i de smukke naturskønne omgivelser i Løkken by og omegn.

camino02På denne tur vil vi starte med en lille meditation, der vil hjælpe dig til at åbne dine sanser. Til forskel fra de andre ture vil vi i perioder gå helt i stilhed. Du vil i stilheden kunne åbne dig op og tage alle indtrykkene fra naturen ind. Undervejs vil Bente Ghita Hansen lave små øvelser i mind-fulnes. Der sluttes af med 45 min yin yoga og en lille fælles afrunding.

Alle kan deltage, der kræves ingen forudgående kendskab til Yin yoga. Medbring gode vandresko/-støvler, måske en ekstra trøje til yogaen, en yogamåtte eller liggeunderlag at sidde og/eller ligge på. Husk madpakken. 

Afhængig af vejret indtager vi vores mad og afholder yogaen i Kulturhuset eller i naturen. Sidst, men ikke mindst: Husk et åbent sind. Turen starter og slutter I Kulturhus Løkken. 

Benthe Ghita Hansens hjemmeside: www.caminoterapi.dk 

Arrangør: Kulturhus Løkken 

Billetpris: 175 kroner på

www.billetten.dk 


 

 

b7387edc02 Katja Schumann 4
Cirkusdronning Katja Schumann fortæller om sit liv i cirkus 

Onsdag 7. september kl. 19.30

Cirkusdronning Katja Schumann fortæller om sit liv i cirkus 

Arr.: Kulturhus Løkken

Billetpris: 50 kroner. Kun billetsalg ved indgangen


5debcc578a Gigues
Dansemusik med Les Gigues

Tirsdag 20. september kl. 19.30 

Duoen Les Gigues - Winnie Bugge Frandsen og Johanne Andersson -spiller dansemusik fra den tidlige renæssance over wienerklassiske balsale til Argentinas støvede baggårde og frem til i dag. 
De to klassiske instrumenter fløjte og cello tilsættes slagtøj med hænder og fødder, så musikken blomstrer ved det, og fløjtenisten skifter til fløjter fra de forskellige tider.

Arr.: Kulturhus Løkken med støtte af frie kulturmidler i Hjørring Kommune.

Billetpris: 75 kroner. Kun billetsalg ved indgangen.


ea47fd628d Cathrine Ertmann pa Grønland
Hele verden i billeder set fra Løkken 

af fotograf Cathrine Ertmann

Mandag 3. oktober kl. 19 

Fotograf Cathrine Ertmann: Hele verden i billeder set fra Løkken

Arr.: Hjørring Bibliotekerne

Billetpris: 50 kroner. 

Billetter sælges på forhånd på Løkken Bibliotek eller www.vendsysselbilletten.dk – samt ved indgangen.


9cd9d5db1c Kielgasterne 2015
Danse- og musikaften 

med Kielgasterne

Onsdag 12. oktober kl. 19.30 

Kielgasterne fra Hirtshals spiller op til dans og hygge. 

Kulturhus LøkkenStrand inviterer igen til en glad og hyggelig aften med god musik og dans. Lyt til musikken og få en svingom. I pausen er der fællessang. 

Billetpris: á 50 kroner inkl. kaffe og brød.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand. Kun billetsalg ved indgangen.


67e46565be BILLETTEN Lego
LEGO

Onsdag 19. oktober kl. 13.30-16

LEGOambassadør, Svend Erik Saksun, fylder biblioteket med LEGO klodser og sætter børnene i gang med at bygge deres drømmemodel. Vi bygger og hygger og Svend Erik Saksun fortæller om Lego, giver gode fif til byggeri og afholder små konkurrencer med fine præmier. 

For børn i alderen 5-13 år. 

Billetpris: 25 kroner. Billetter sælges forhånd på Løkken Bibliotek 

eller www.vendsysselbilletten.dk

Arr.: Hjørring Bibliotekerne


aa766672cf Slabrock Trio2
Træls – koncert med Slåbrock Trio

Torsdag 20. oktober kl. 19.30

Kjeld Torbjørns Slåbrock Trio – Ole Albrechtsen, Andreas Svaneborg og Kjeld selv – spiller numre fra deres helt nye CD ”Træls”, der både rummer nye sange og gamle Slåbrock-hits i let opdaterede versioner. Kjeld Torbjørn siger selv: Vi kan faktisk kun overgå forventningerne – for det kan ikke blive værre end træls.

Arr.: Kulturhus Løkken med støtte af frie kulturmidler i Hjørring kommune.

Billetpris: 100 kroner. Kun billetsalg ved indgangen.


b8a386c48d Sri Lanka
Sri Lanka – et rejseforedrag

Onsdag 9. november kl. 19.30

Anette Nørregaard fortæller og viser billeder fra dette populære feriemål. Trods Sri Lankas lille størrelse har øen utrolig meget at byde på, uanset om man er til aktiv ferie, historie og kultur eller sol og strand, om du rejser alene eller med hele familien. Hun fortæller om en imødekommende befolkning, en spændende madkultur, en smuk natur langt ud over mine forventninger og fysiske udfordringer hvor alle kan være med. 

Arr.: Kulturhus Løkken

Billetpris: 50 kroner. Kun billetsalg ved indgangen.






 

Marts-april 2016 

Kulturhus Løkken / Løkken Bibliotek / Løkken Skole 

Harald Fischersvej 30B, Løkken – www.kulturhusloekken.dk 

En sang fra de varme lande 

- et foredrag om Ghana 

Lisbeth Hansen 

Onsdag 9. marts kl. 19.30 

Lisbeth Hansen fra Hundelev fortæller om sine oplevelser fra et land, hvor intet er sort eller hvidt - og hvor hjerte ofte rimer på smerte. 

Ghana hedder det nu - og "Guldkysten" var kolonimagternes navn, - også da Danmark hentede slaver der. Hør om vores og ghanesernes fælles fortid og de spor kolonitiden har efterladt, samt få et indblik i nutidens struktur og befolkningens livsbetingelser på godt og ondt. 

Få de personlige fortællinger fra danske og ghanesiske projekter, som Lisbeth har kendskab til med om børnehjem og fattige landsbyer. 

Til slut også fortællingen om hendes eget projekt i Kpawumo. 

Billetpris: 50 kroner. Billetsalg ved indgangen. 

 

 

Rejsen til Amerika 

- drømmen om et nyt liv Ole Sønnichsen 

Tirsdag 29. marts kl. 19 

Den dramatiske historie om den store udvandring til Amerika genfortæller journalist og forfatter Ole Sønnichsen om i bogværket ”Rejsen til Amerika”. 

Bind 1 udkom i efteråret 2013, og bind 2 udkom på Gyldendal i efteråret 2015. 

I foredraget fortæller Ole Sønnichsen i ord og billeder om udvandringen via nogle af bogens hovedpersoner, 

som er deltagere i et drama fyldt med knuste drømme, død, sygdomme og falske forhåbninger, men det er også en historie fyldt med lykke, kærlighed og store drømme, der går i opfyldelse. 

Billetpris: 75 kroner. 

Billetsalg på Løkken Bibliotek og www.vendsysselbilletten.dk Arrangør: Løkken Bibliotek 

 

 

Danse- og musikaften med Kielgasterne 

Torsdag 7. april kl. 19.30 

Kielgasterne fra Hirtshals spiller op til dans og hygge. Kulturhus LøkkenStrand inviterer igen til en glad og hyggelig aften med god musik og dans. Lyt til musikken og få en svingom. I pausen er der fællessang. 

Billetter á 50 kroner inkl. kaffe og brød sælges ved døren. 

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand. 

 

 

Afrika-safari Birgitte Frier Stewart 

Onsdag 13. april kl. 19.30 

En drøm gik i opfyldelse, da Birgitte Frier i september 2015 pakkede sin rygsæk og rejste til Johannesburg, Sydafrika for at påbegynde et eventyr, som skulle føre hende igennem det sydlige Afrika og en perlerække af de store, berømte nationalparker og naturområder. Det blev en 6-ugers telttur igennem Sydafrika, Swaziland, Mozambique, Botswana, Zimbabwe, Namibia, Zambia og Angola. 

Den tur fortæller hun om og viser billeder fra. 

Billetpris: 50 kroner. Billetsalg ved indgangen. 

Arr.: Kulturhus Løkken 

 

 

Rikke Bruhn Trio 

Fredag 29. april kl. 19.30 

Den nordjyske sangerinde Rikke Bruhn udgav i 2014 sit andet album, “Tin Box”, med en samling dybt personlige sange, der tager afsæt i en smertehistorie, men som samtidig er livsbekræftende og opløftende. 

De kan høres til koncerten med hendes trio bestående af hende selv på vokal, Palle Hjorth tangenter og kor samt Henrik Bruhn på guitar og kor. 

Det er opløftende og lette popsange til intense ballader med fine elementer af country og jazz så inderligt sunget, at det insisterer på lytterens opmærksomhed. 

Billetpris: 100 kroner. Billetsalg ved indgangen. 

Arrangør: Kulturhus Løkken  med støtte af frie kulturmidler i Hjørring kommune.

www.kulturhusloekken.dk

 

Program for efteråret 2010

Torsdag 14. oktober kl.19.30

Et liv udover scenekanten

En aften med musik og fortællinger med Ebbe Trenskow og Lene Rom Frederiksen

Skuespiller Ebbe Trenskow vil denne aften fortælle om sin barndoms oplevelser samt sit liv i musikkens og teatrets tjeneste. Vi vil høre Ebbe Trenskow fortælle, men vi vil også høre uddrag fra hans forskellige indspilninger af sømandsange og 15 skridt fra Horsens tugthus. Vi vil også høre kendte og elskede sange fra Spillemand på en tagryg og My fair Lady.

Ebbe Trenskow kan i år fejre sit 50-års jubilæum som skuespiller og at han stadig er aktuel og mestrer sit fag til fulde, blev bevist igen, da han udgav CD´en ”Livets efterår”. Temaet er denne gang ”at blive ældre”. De tanker og følelser, der er forbundet med, at den tredje alder sætter ind. Her er viser med værdighed og humor.

Jens Henneberg skrev: Tiden er som en strøm. Vender man ryggen til den og ser tilbage, opfyldes man af smerte og vemod over den tid, der er gået. Hvis man står med front mod den, kan man stadig fyldes med glæde og optimisme over den tid, der strømmer én i møde.

Ebbe Trenskow akkompagneres af musikpædagog og organist ved Løkken Kirke: Lene Rom Frederiksen Billetpris: 50 kr. Billetter sælges ved indgangen.

Lørdag 23. oktober kl. 19.30

 

Franck White Duo – svingende og effektiv bluesmusik

Nordjyden Christian Frank og amerikaneren Franck White udgør denne ualmindeligt velspillende blues-duo. Har man endnu ikke oplevet Franck White og hans danske bluesmakker give koncert, så venter der én lidt af en overraskelse! For kun ganske få i Europa har som Franck White evnen til at formidle blues på en både autentisk og underholdende facon, og han har gang på gang imponeret publikum med sin ekspressive vokal og mundharpespil. I en tid præget af poppede døgnfluer og dansende kendisser på tv, er det en livsbekræftende oplevelse at lægge øre til denne kompromisløse bluesduo. Numre af bl.a. Ray Charles, B.B. King og John Lee Hooker bliver fortolket med respekt for både blueskendere og det nysgerrige publikum Det kan både ses og mærkes, at Franck White og Christian Frank alene er drevet af kærligheden til musikken og dens publikum.

Billetpris: 75 kr. Billetter sælges ved indgangen. Støttet af frie kulturmidler og hjørring kommune

 

Fredag 5. november kl. 19.30

”Di Taknæmlæ” - energisk blues/rock på vendelbomål

Blues og rock på vendelbomål med duoen bestående af nordjyderne Thorben Baggesen (Tæp) og Torben Barnholdt Jensen, der bl.a. skriver sådan på deres hjemmeside: "Vi mødes engang imellem og spiser citronmåne, drikker kaffe og ryger smøger. Vi snakker og ryger lidt, og blikket ender på uendeligt. Der er en, der tager en guitar..., så går det galt, og så han sætter den helt sikkert igen...

Til denne aften med sange som ”Joar i hwået” og ”I løwwi nejar” har de heldigvis fundet guitarerne frem, og de sætter dem helt sikkert ikke fra sig, før vi har fået noget godt musik at høre. Billetpris: 50 kr. Billetter sælges ved indgangen. Arr. er støttet af Hjørring kommune og frie kulturmidler.

 

Tirsdag 9. november kl. 19.30

Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg

Hvorfor ikke fejre nytår på Kilimanjaro? Berit Lund fra Saltum har prøvet det og fortæller i ord og billeder om sine oplevelser med vandreturen til toppen af Kilimanjaro, som ikke bare er kendt for at være Afrikas højeste bjerg. Bjerget symboliserer også mystikken i Afrika, og tårner sig med den sneklædte top op over sletten.

Aftenen afsluttes med en lille workshop i afrikansk trommedans med Jesse Gor fra Ghana. 

Over det meste af Afrika er historiefortællinger traditionelt mundtligt overleveret fra generation til generation, men udover den mundtlige overlevering er store dele af fortællingerne også blevet formidlet gennem dans. Dette er en af årsagerne til, at dans og sang har været så vigtig for at formidle kultur og baggrund. Dansen bruges ved næsten alle religiøse, sociale eller kulturelle begivenheder – og til workshoppen vises forskellige danse, og du kan selv prøve dem. 

Billetpris: 50 kr. Billetter sælges ved indgangen.

 

Onsdag 17. november kl. 19.30

Danse- og musikaften med Kielgasterne

Harmonikaorkester Kielgasterne med base i Hirtshals spiller glad musik i forskellige genrer for de danseglade og har i mange år været det centrale midtpunkt ved festlige og velbesøgte danseaftener, hvor alle er velkomne!

Billetpris: 50 kr. inkl. kaffe og brød. Billetter sælges ved indgangen.

 

Aktiviteter september-december 2011 i Kulturhus Løkken Strand Nørregade 28 i Løkken 

Følg med på www.kulturhusloekken.dk for flere oplysninger og tilbud 

28. september kl. 19.30 (mad fra kl. 18.30):

De uheldige korsfarere fra Nordjylland v/ Gert Jensen, Børglum 

Gert har i snart mange år arbejdet med historien om det mislykkede korstog, der drog ud fra Nordjylland og førte deltagerne langt omkring og ad uheldige veje, inden de ankom til Det hellige Land. Tag med på den spændende tur med Gert som vidende og underholdende guide til et stykke overset lokal- og Danmarkshistorie. 

Arr. Kulturhus LøkkenStrand i samarbejde med Foreningen Norden 

Der serveres grillpølser med brød og tilbehør fra kl. 18.30. 

Pris med pølser: 75 kr. 

Pris ved indgangen (uden pølser): 50 kr. 

Billetter til spisning + foredrag sælges på Løkken Bibliotek og i SuperBrugsen Løkken fra 14. september. Ingen tilmelding til foredraget alene. Mød bare op 

 

24. oktober kl. 19.30:

Pia Raug-koncert 

Sangeren, sangskriveren, digteren og romanforfatteren Pia Raug har siden begyndelsen af 1970’erne optrådt på de danske scener og debuterede på plade i 1978 med albummet ”Hej lille drøm”. 

Pia Raug optræder stadig, og hun er en gammeldags sanger og sangskriver. Som en middelalderlig troubadour eller en klassisk barde, rejser hun fra sted til 

sted og spejler livet i sig selv og i de mennesker, hun møder. Hun samler historier og billeder og bringer dem videre. Når man genkender sig selv i andre, kan man ikke længere være helt fremmede for hinanden. 

Arr. Kulturhus LøkkenStrand. 

Billetter á 150 kr. sælges på Løkken Bibliotek og i SuperBrugsen Løkken fra 10. oktober 

 

17. november kl. 19.30:

Mikael K & Klondyke - koncert 

Klondyke ligger i Vendsyssel! Nærmere bestemt i Fristrup bagved Børglum Kloster. Her holder i hvert fald sangeren, trubaduren og sangskriveren Mikael K fra orkesteret Klondyke til. Mikael K leverer dansksprogede sange når de er bedst; med klare referencer og elementer af country, rock, folk & pop. 

Til koncerten spiller Mikael K og hans orkester Kloidyke bl.a.numre fra deres helt nye CD: Sange fra den danske udkant vol.1, hvor der er klare, lokale inspirationer. 

Arr. Kulturhus LøkkenStrand. 

Billetter á 100 kr. sælges på Løkken Bibliotek og i SuperBrugsen Løkken fra 3. november 

 

21. november kl. 19:

Stresshåndtering 

Foredrag om stress og udbrændthed med Irmelin Poulsen 

”Vi har så travlt” – vi har næsten all e stress i vores hverdag. Stress er blevet en folkesygdom, og flere mennesker føler sig presset og udbrændt i deres hektiske daglige liv. 

Hvad er stress, og hvad betyder stress for vores krop, sind og sjæl? Foredraget sætter fokus på de individuelle ressoircer og giver tips til at finde flere energikilder. 

Irmelin Poulsen er bl.a. Dr. Phil, afspændingsterapeut og socialforsker med eget institut i Tyskland – www.burnout-institut.de – og er meget af året bosat i Løkken. 

Arr. Løkken Bibliotek 

Billetter á 50 kr. sælges på Løkken Bibliotek og de øvrige af Hjørring Bibliotekerne samt på www.vendsysselbilletten.dk 

 

23. november kl. 19.30: 

Kielgasterne underholder og spiller op til dans 

LøkkenStrand Kulturhus invitererer igen til en glad og hyggelig aften med god musik og dans. 

Det er LøkkenStrands ”husorkester” Kielgasterne fra Hirtshals, som leverer den musikalske del af underholdningen 

Kielgasterne er et harmonikaorkester fra Hirtshals, der nu på 16. år spiller livlig musik for de danseglade. Repertoiret består af dels gammeldags spillemandsmusik, dels mere moderne dansemusik som swing fra 30’erne og frem, herunder også nyere numre af f.eks. Johnny Cash og Kim Larsen. 

Arr. Kulturhus LøkkenStrand. Ikke billetsalg på forhånd. Entre ved døren: 50 kr. inkl. kaffe og kage

 

Kulturhus LøkkenStrand 

- efteråret 2012 

Kulturhus LøkkenStrand / 

Løkken Bibliotek, Nørregade 28, Løkken www.kulturhusloekken.dk 

Mandag 24. september kl.19.30:

 

Dagligdagen i fængsel – et kriminalpræventivt foredrag 

Fængselsfunktionær Lene Dahl Larsen fra Kragskovhede 

Statsfængsel fortæller om og viser billeder fra dagligdagen i fængslet. Desuden vil en indsat fortælle om det samme, men set ”fra den anden side af tremmerne”. 

Billetter á 50 kr. sælges ved døren. 

 

Mandag 1. oktober kl. 19.30: 

Løkken og Krigen 

Hør museumsinspektør Jens Andersen fra Museumscenter Hanstholm fortælle ud 

fra bogen ”Løkken og Krigen”. Arr.: Løkken Museumsforening 

Billetter á 50 kr. sælges ved døren 

 

Torsdag 11. oktober kl. 19.30: 

Lyhne and The Mojo Machine 

Den står på blues, boogie, rock ‘n’ roll, pop og gang i den når Lyhne and the Mojo Machine går på scenen. Klaver-bas-tromme-trio der spiller originale sange skrevet af Anders Lyhne. Det er gode melodier, rå energi, og glæde med stor inspiration fra New Orleans, hvor bandet i foråret 2011 var på træningslejr med indlagte gigs på legendariske Bourbon Street. Besætning: Anders 

Lyhne (vokal/klaver), Kristian Djernes (trommer) og Jesper Bang 

Pedersen (bas) www.myspace.com/anderslyhne Arrangementet Arrangementet støttes af Hjørring Kommune Billetter á 100 kr. sælges ved døren. 

 

Onsdag 24. oktober kl. 19: 

Livet med Store Vildmose og Kaas Briketter 

Forfatter Jan Svendsen fortæller i billeder og ord den spændende historie om Store Vildmose og Kaas Briketfabrik. Han har tidligere udgivet bøgerne ”Tørvene triller” og ”Energi fra våde moser”, og han udgiver 13. oktober ”Livet i Store Vildmose”. Moserne gav milliarder af tørv til brændselshungrende danskere under Besættelsen, som byder på hovedroller til Store Vildmose med sin mægtighed og ”Briketten” i Kaas med en helt unik produktion, så firmaer og landsbyer blomstrede. 

Billetter sælges fra 1. august på alle Hjørring Bibliotekerne og på www.vendsysselbilletten.dk 

Billetpris: 50 kr. 

 

Torsdag 25. oktober kl. 19.30: 

Old Ragged Jazzmen Quartet 

Herlig nordjysk jazz med Ole Reichstein (cornet), Lars von Lillienskjold (klarinet/sax), Lars Iversen (banjo) og Erik Johansen (kontrabas). Arrangementet støttes af Hjørring Kommune. 

Billetter á 100 kr. sælges ved døren 

 

Onsdag 31. oktober kl. 19.30:

Dans og musik med Kielgasterne 

Kielgasterne fra Hirtshals spiller op til dans og hygge. Kulturhus LøkkenStrand inviterer igen til en glad og hyggelig aften med god musik og dans. Lyt til musikken og få en svingom. 

I pausen er der fællessang. 

Billetter á 50 kr. 

inkl. kaffe og brød sælges ved døren. 

 

Torsdag 8. november kl. 19.30:

Soluna Samay 

Soluna Samay er vokset op på verdens landeveje. Sidst i september 2011 udgav hun sit debutalbum, men mest kendt er hun nok som vinder af det danske Melodi Grand Prix i 2012. Nu kan denne kommende stjerne på den danske musikhimmel nydes i Løkken til et kort koncert! 

Soluna Samay har været professionel gademusiker siden hun var 5 år, boet i Guatemala, på Bornholm og vokset op på verdens landeveje i familiens hippiebil. Hun var ikke mere end fem år, første gang hun satte sig bag trommerne, og hver sommer rejste familien hjemmefra for at spille sig gennem små og store byer over hele verden. 

Arrangementet støttes af Hjørring Kommune. 

Billetter á 100 kr. købes fra 25. oktober på Løkken Bibliotek og i SuperBrugsen Løkken 

 

Forårssæson 2012

Nytårskoncert Charlotte Hjørringgaard (sopran) og akkompagnatør Natasha Kutsko Jensen 

23. januar kl. 19 

Charlotte Hjørringgaard (sopran) og akkompagnatør Natasha Kutsko Jensen (piano) står i Løkken Kirke for første del af den musikalske underholdning. Koncerten fortsætter med de to musikere i Kulturhus LøkkenStrand/Løkken Bibliotek til servering af passende bobler. 

Arrangeret af Kulturhus LøkkenStrand og Løkken Kirke

Billetter á 100 kr. købes ved indgangen

 

Souvenirs-koncert

Onsdag 25. januar kl. 19.30

Souvenirs har en lang række albums bag sig med sange som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”.

Sofie Bonde er sprunget ud som storyteller. Hausgaard og Olsen kan det der. Men Sofie Bonde fortolker verden fra en kvindes synspunkt; - og det er ikke helt uinteressant. Hun har ting at fortælle, som nu og da trækker en Souvenirs-kon-cert i helt uventede retninger. Og med Nils Torps ligeledes ret overraskende guitarspil og Klaus Pindstrups violin er der lagt op til løjer.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

Billetter á 100 kr. købes fra 11. januar på Løkken Bibliotek og i SuperBrugsen Løkken

 

Smørkræmmeren fra Løkken 

- et foredrag ved Ketty Johanson, Sundbysamlingerne

Lørdag 28. januar kl. 10 

Jammerbugtens kyster havde i flere hundrede år før englandskri-gen i begyndelsen af 1800-tallet en betydelig vareudveksling med Norge. Englandskrigen satte et foreløbigt stop for handelen, som dog langsomt kom i gang igen i midten af 1820’erne. En af Vendsyssels foretagsomme skikkelser var smørkræmmeren, Jens Peter Lassen (1823-1880), hvis pakhus i Løkken står som et minde om en sidste opblomstring af oversøisk handel. I foredraget bliver den farverige smørkræmmer sat ind i et større handelsmæssigt perspektiv efter næringsfrihedsloven af 1856 og andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet.

Arr.: Løkken Museum

Billetter á 50 kr. sælges ved døren – intet forsalg

 

På tur til Sydafrika 

Onsdag 29. februar kl. 19.30

Tag på tur til Sydafrika med bibliotekar Per Drustrup Larsen. Han fortæller om sine oplevelser i regnbuenationens natur og dyreliv som turist og som jæger – med afstikkere til vinmarkerne 

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand 

Billetter á 50 kr. sælges ved døren – intet forsalg

 

januar-april 2011 

10. januar kl. 19 Nytårskoncert i Løkken Kirke og Kulturhus LøkkenStrand 

Nytårskoncert med sopran Birgit Lyngholm, pianist Lars Sømod og sanger/pianist Jan Lund. 

Få en god og uforglemmelig start på det nye år med en sprudlende og champagneboblende festlig nytårskoncert i Løkken Kirke med arier og sange fra det klassiske repertoire, efterfulgt af stemningsfulde negro spirituals. 

Koncerten fortsætter på Løkken Bibliotek/ Kulturhus LøkkenStrand med festlige operettetoner og highlights fra de kendte og populære musicals. 

Billetter á 100 kr. købes ved indgangen. 

Arr.: Løkken Kirke samt Kulturhus LøkkenStrand 

 

25. januar 2011 kl. 19 

Kierkegaard: Genveje til geniet 

– introduktion til Søren Kierkegaard 

Foredrag v. lektor, cand. theol. Anders Moe Rasmussen, Aarhus 

Universitet 

Indgår i en serie foredrag uden tilmelding. Pris pr. foredrag: 75 kr. Yderligere oplysninger hos Birger Østergaard 

Vrå Bibliotek, Sdr. Vråvej 1, 9760 Vrå, telf. 7233 4880. Arr.: Løkken-Vrå Folkeuniversitet 

8. februar 2011 kl. 19 

Kierkegaard: Sindets detektiv – om Kierkegaards menneskesyn og eksistensforståelse 

Foredrag v. lektor, cand. theol. Anders Moe Rasmussen, Aarhus 

Universitet 

Indgår i en serie foredrag uden tilmelding. Pris pr. foredrag: 75 kr. 

Yderligere oplysninger hos Birger Østergaard 

Vrå Bibliotek, Sdr. Vråvej 1, 9760 Vrå, telf. 7233 4880. Arr.: Løkken-Vrå Folkeuniversitet 

 

15. februar kl. 19.30 

Petra Westra & Her Handsome Guys 

Petra and Her Handsome Guys består af Petra Westra (sang og guitar), Jesper Bang (bas) og multimusikeren Jens Hostrup. De spiller deres helt egen blanding af country, blues, soul og jazz med numre af blandt mange andre Norah Jones, Katie Melua, Dolly Parton, Eva Cassidy og Tracy Chapman. Sammen udgør de en velspillende musikalsk enhed, der med intensitet, humor og skønhed fortolker nogle dejlige sange. 

Billetter á 75 kr. købes ved indgangen. 

Arr.: KulturhusLøkkenStrand 

 

28. februar kl. 19 

4300 km til fods fra Mexico til Canada - Foredrag med Thomas Mølgaard 

Billedforedrag med Thomas Mølgaard, der har vandret på Pacific Crest Trail - en 40 cm bredt og 4300 km lang rute, der starter på grænsen til 

Mexico og slutter 15 km. inde i Canada. Det er historien om at opfylde en 20 år gammel drøm om at fuldføre verdens længste trek (som første dansker i øvrigt), om at lære sig selv og sine begrænsninger at kende, om at være alene, om at gå vildt og én gang for alle at ændre sit liv og syn på verden og et backcountry-Amerika, der ligger meget langt fra vores normale forestilling om landet, og hvad det rummer. 

Billetter á 50 kr. kan købes på Løkken Bibliotek eller på www.vendsysselbilletten.dk 

Arr.: Hjørring Bibliotekerne 

 

1. marts 2011 kl. 19 

Kierkegaard - Den religiøse tænker 

– om Kierkegaards teologi og syn på religion 

Foredrag v. lektor, cand. theol. Anders Moe Rasmussen, Aarhus 

Universitet 

Indgår i en serie foredrag uden tilmelding. Pris pr. foredrag: 75 kr. Yderligere oplysninger hos Birger Østergaard 

Vrå Bibliotek, Sdr. Vråvej 1, 9760 Vrå, telf. 7233 4880. Arr.: Løkken-Vrå Folkeuniversitet 

 

14. marts kl. 19 

Di Taknæmlæ - energisk blues/rock på vendelbomål 

Velkommen til en herlig munter aften med blues og rock på vendelbomål med duoen bestående af nordjyderne Thorben Baggesen (Tæp) og Torben Barnholdt Jensen. Duoen er på turné Verden rundt – eller i hvert fald i det meste af Vendsyssel – og denne aften er turen nået til Løkken. 

Billetter á 50 kr. købes ved indgangen 

Arr.: KulturhusLøkkenStrand 

 

30. marts kl. 19.30 

Kielgasterne spiller op til dans og hygge 

Kielgasterne er et harmonikaorkester fra Hirtshals, der nu på 16. år spiller livlig musik for de danseglade. Repertoiret består af dels gammeldags spillemandsmusik, dels mere moderne dansemusik som swing fra 30’erne og frem, herunder også nyere numre af f.eks. Johnny Cash og 

Kim Larsen. 

Billetter á 50 kr. inkl. kaffe og kage købes ved indgangen. Arr.: KulturhusLøkkenStrand 

 

8. august 

Kulturmarked sammen med Markedspladsen.

 

Januar- maj 2013:

Fiskeriet og dets regulering

i et samtidshistorisk perspektiv

Lørdag 26. januar kl. 10

Professor Jesper Raakjær fra Aalborg Universitet fortæller om fiskeriet

byggende på erfaringer fra de sidste fire årtier!

Entre 50 kr. inklusiv kaffe og rundstykker

Arr.: Løkken Museumsforening

 

Paul Austers forfatterskab

Tirsdag 5. februar kl. 19.

Paul Auster brød internationalt igennem i slutningen af 1980’erne, og senest har

"Illusionernes bog" (2002) og "Sunset Park" (2010) lyst op og vist ham i topform. Alt

sammen holdt sammen af Austers sproglige økonomi, hans rensede, idiomatisk

rytmesikre sprog, der tværs gennem dets tilsyneladende gennemsigtighed lader

gåderne stå, uforklarede/uforklarlige.

 

Beggars Row

Tirsdag 26. februar kl. 19.30

“Life is fun”, and when we are in concert, its our party!”

Sådan lyder mottoet fra Beggars Row - Skotlands mest populære liveband.

Og som mange vil vide fra gruppens tidligere besøg i Danmark,

leverer de fire klanklædte skotter helt op til den beskrivelse.

Det er nemlig altid en fest at opleve dem live. I løbet af få minutter

gynger og synger hele salen med til deres medrivende folk-rock, som er

en blanding af egne numre og traditionelle skotske og irske sange.

Billetter á 100 kr. sælges ved indgangen.

Støtttet af Hjørring Kommunes Aktivitetspulje

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

 

Peter Kærgaard – Med rygsæk gennem Aksen:

Iran, Irak og Nordkorea

Tirsdag 5. marts kl. 19

Peter Kærgaard, der stammer fra Hjørring, fortæller om sine fem rygsækrejser 2009-

2012 i det, George Bush kaldte ”Ondskabens Akse”, og selv om alle tre lande

indeholder både dårligdomme undertrykkelse – så er der utrolig meget ufortalt om de

steder, vi ofte ser som fjender.

Allerede nu har du sikkert billeder af bomber, vold, atomtrusler, undertrykkende

diktatorer og religiøs fundamentalisme i tankerne. Det er de billeder vi ofte

konfronteres med, og derfor er det dem, vi husker. Men virkeligheden er heldigvis

meget andet og mere.

Billetter á 75 kr. kan købes på alle Hjørring Bibliotekerne

og på www.hjbib.dk Arr.: Hjørring Bibliotekerne

 

Siri Hustveds forfatterskab

Tirsdag 12. marts kl. 19

Siri Hustvedt, hvis mand, Paul Auster er emne for et foredrag 5. februar, slog først

internationalt igennem efter 2000 med især "Det jeg elskede" (2003) og "Sommeren uden

mænd" (2010). Det er tættere, bredere essayistiske romaner, der fokuserer på de kvinder/

det kvindelige, der ikke altid lige er i Austers fader-orienterede sigtepunkt.

Der trækkes også linjer op fra Paul Austers forfatterskab. Foredrag med Peter Kirkegaard,

Aalborg Universitet, og gennem mange år fast kultur- og boganmelder ved Information.

Pris: 75 kr. Tilmelding ikke nødvendig. Arr.: Løkken-Vrå Folkeuniversitet

 

Sig farvel til bekymringerne med Helle Glyø

Onsdag 13. marts kl. 19.30

Mange mennesker bruger meget tid og energi på at bekymre sig om, hvad fremtiden

byder. Hovedparten af bekymringerne bliver aldrig nødvendige. Vi ser på forandringer

både de selvvalgte, og de der kommer til med livet som noget, vi skal frygte og undgå.

Hvad vil der ske, hvis vi siger farvel til bekymringerne og vælger at se på fremtiden som

en tid fyldt med muligheder og positive udfordringer. Med andre ord: gør det en forskel

om vi tænker positivt eller negativt? Foredrag med Helle Glyø fra Løkken,

forandringskonsulent og coach.

Billetter á 50 kr. sælges ved indgangen. Arr.: Kulturhus LøkkenStrand.

Generalforsamling i Kulturhus LøkkenStrand

 

Onsdag 27. marts kl. 19.30

Kris Herman

Oplev Kris Herman til en unik koncert i Løkken. Kris Herman er sanger,

sangskriver og en fantastisk scenekunstner. Han er født og opvokset i det

Århusianske musikmiljø, men han startede sin sangskriver karriere i USA,

og inspirationen fra kunstnere som Gavin Degraw og John Mayer er

iørefaldende; sublime tekster i et dejligt melodisk univers. Se mere og lyt

www.krisherman.com

Støtttet af Hjørring Kommunes Aktivitetspulje

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand. Billetter á 100 kr. sælges ved indgangen.

 

”Fiskerne maler”

Pinseudstilling 18.-20. maj kl. 11-16

Løkken Billedsamlingens udstilling i 2013 viser kunstneriske eksempler på

malende fiskere fra Løkken suppleret med moderne kunst og kunsthåndværk.

Udstillingen er åbent alle 3 dage.

Arr. Løkken Billedsamling

 

Sep/ nov 2013

Den folkelige musik fra middelalder til nutid

- med Samsing-Duoen

Mandag 23. september kl. 19.30

Samsing Duoen består af:

Anita Hyldgård Samsing på spinet og Freddy Samsing på nøgleharpe.

Der fortælles undervejs om værkerne og instrumenterne, så publikum får en

fornemmelse af den verden og den tradition, musikken kommer fra. Musikkens

karakter, udførelsen, alsidigheden og fortællingen i koncerterne giver publikum

en levende og nærværende oplevelse, hvor man også kommer tæt på musikerne.

Billetter á 75 kr. sælges ved døren.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

 

Showbiz i Løkken:

Mundeling og andre cirkusslægter- med Ketty Johansson

Lørdag 5. oktober kl. 10

I 1918 tog Waldemar Jensen og Helene Mundeling fast ophold i Løkken, hvor

Helene forpagtede Løkken Afholdshotel. Man begyndte derefter at servicere

den begyndende turisme i Løkken. I en årrække var Løkken omdrejningspunktet

for Helene og hendes lille familie. I foredraget med Ketty Johansen som

levende fortæller kortlægges den store cirkusfamilies skæbne på godt og ondt.

Entre 50 kr. inklusiv kaffe og rundstykker.

Arr.: Løkken Museum

 

Hungrytown - Amerikansk musikduo

Onsdag 16. oktober kl. 19.30

Amerikanske Rebecca Hall og Ken Anderson er kendt som dygtige musikere,

der spiller deres egne sange baseret på traditionel folkemusik, men i en

moderne stil indenfor genrerne countrymusik samt musik med keltiske rødder

og fra Appalachian Mountains. De spiller mange forskellige instrumenter med

smukke vokalharmonier, som Roger McGuinn fra legendariske The Byrds har

karakteriseret som i perfekt balance.

Koncerten støttes af Hjørring Kommunes arrangementspulje.

Billetter á 75 kr. sælges ved døren.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

 

Naja Rosa Koppel og Anders Holm

- et musikalsk foredrag

Fredag 1. november kl. 19.30

En roadtrip bliver til et album: lyt, hør og se hvordan.

Naja Rosa er på musikalsk foredragsturné med kæresten og

trommeslageren Anders Holm. Foredraget handler om den særlige

måde deres anden plade “The Place I Call Home” blev til på.

Foredraget blandes med billeder og videooptagelser fra rejsen, og

det hele krydres med, at Naja og Anders spiller udvalgte sange fra

pladen i akustisk form og fortæller lidt om den musikalske forhistorie

fra de forskellige egne i sydstaterne, og hvordan lyden herfra har

påvirket deres sange.

Koncerten støttes af Hjørring Kommunes arrangementspulje.

Billetter á 100 kr. sælges ved døren.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

 

Blandt Afrikas elefanter- med Paw Gosmer

Mandag 11. november kl. 19

Paw Gosmer er til daglig dyrepasser for elefanterne i Aalborg Zoo,

men har i flere omgange rejst til Sydafrika for at lære om at træne og

arbejde med de store, fantastiske dyr. Han vil i sit billedforedrag

fortælle engageret om sine oplevelser med elefanterne samt om det

bevarings- og forskningsarbejde, der laves i Sydafrika, og som

Aalborg Zoo deltager i.

Billetter kan købes på Hjørring Bibliotekerne og på www.billetten.dk fra 1. august.

Billetter til eventuelle ledige pladser sælges ved indgangen.

Arr.: Hjørring Bibliotekerne

Billetpris: 75 kr.

 

Jan - Maj 2014

Arbejde i Saudi Arabien – som kvinde

Foredrag med Henny Hermansen

Torsdag 16. januar kl. 19.30

Går det som kvinde at arbejde i Saudi Arabien? Jo, Henny Hermansen har

arbejdet som sygeplejerske i Riyadh, KSA i 3 år og vil fortælle og vise billeder fra

den tid.

Hun arbejdede der fra 2001 – 2004 og kom tilbage til Danmark i april 2004 efter

26 år udenlands.

Har i den periode boet 20 år i Kiruna, Lapland og knapt 3 år i Mocambique.

Det er gratis at være med. Mød bare op.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand.

 

Englandskrigen og Løkken

Foredrag med Henrik Gjøde Nielsen

Lørdag 25. januar kl. 10

Foredragsholderen er cand.phil. Henrik Gjøde Nielsen, Aalborg Universitet,

tidligere museumsinspektør på Hals Museum. Han har sammen med Peter

Ussing og flere andre bidraget til det store værk ”Nordjylland under

Englandskrigen 1807-1814”, og han vil fortælle om krigene set fra Nordjylland og

Løkken, der også spillede en rolle.

Pris 50 kr. inkl. kaffe. Ingen tilmelding. Mød bare op.

Arr.: Løkken Museumsforening

 

Vil du prøve at danse Bugg?

En serie danseaftener

Fredag 31. januar kl. 19.30

Fredag 14. februar kl. 19.30

Fredag 28. februar kl. 19.30

Bugg er en dans fra Sverige, hvor den har været danset siden 1940’erne.

Den blev lavet, da dansere gerne ville danse lidt andet end foxtrot, men ikke ville

danse swing eller jitterbug med alle kast og hop. Det er en såkaldt ”gådans”, og

grundtrinene er lette at lære, fordi de kun består af 4 takter/grundtrin.

Alder har ingen betydning - ej heller om du er vant til at danse eller ikke.

Har du ingen dansepartner, kom alligevel, for ingen står over.

Betaling: 50 kr./person/gang. Ingen tilmelding. Mød bare op.

Danseinstruktørerne, som også kan svare på spørgsmål, er Henny Hermansen

(mobil 2083 4901) og Karna Christiansen (mobil 2373 2610)

 

Vilde vine- en vinsmagning

Onsdag 12. februar kl. 19.30

Bibliotekar Per Drustrup Larsen har udvalgt nogle vine, der på forskellig vis

passer til vildtretter. Han fortæller om vinene og skænker op - samtidig med

at der gives opskrifter og vises billeder. Vinsmagningen er arrangeret i

samarbejde med SPAR i Løkken.

Billetter á 125 kroner skal købes på Løkken Bibliotek senest onsdag 5. februar.

 

Folkland-From Clare to Nashville

Torsdag 3. april kl. 19.30

Kom med på en musikalsk rejse fra Clare i Irland til Nashville,

Tennessee, når Folkland spiller op med country og folk-rock på nordjysk.

Folkland har base i Hirtshals og består af fire garvede musikere med

mange års erfaring i forskellige musikalske sammenhænge.

Kvartetten er:

Kaj Bertelsen (harmonika og sang), Per Bøgh Johansen (trommer og

sang), Nick Pallisgaard Jensen (guitar, mandolin og sang) og Helge

Nyborg Jensen (elbas og sang)

Kvartetten arbejder på egne fortolkninger af country og folk-rock klassikere, krydret med egne numre.

Der er tale om virkelig velsmurt og dynamisk musik til dem, der vil danse og/eller hygge sig. Nyd en aften

med velklingende klassikere og originale numre.

Det er gratis at være med. Mød bare op.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand.

www.kulturhusloekken.dk

 

Knud, den store - Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holst, der er født og opvokset i Løkken, fortæller om sin seneste

bog ”Knud, den store”, der handler om hendes far, forfatteren Knud Holst.

Hør om det omfattende arbejde med at samle stof til bogen og om at bearbejde det

til den store roman, det er blevet.

Billetter á 100 kroner skal købes i forvejen på www.vendsysselbilletten.dk eller på

alle Hjørring Bibliotekerne

 

Sep- Nov 2014:

Michael Sloth Pihl

Onsdag 10. september kl. 19.30

Den lokale skolemand og troubadour Michael Slot Pihl er som musiker kendt for

gode sange med gode tekster. Michael har udgivet 5 cd’er og en række sangbøger

med egne kompositioner, ofte til tekster/digte af kendte lyrikere.

Michael Slot Pihls nyeste plade, Batseba, udkom sidste år med fem personlige

sange om kærlighed, om at være midt i livet, om kriser og om glæden ved livets

udfordringer. Det er god melodiøs voksenpop, som går i hjertet! Akkompagneret af

nogle af landets bedste og mest rutinerede musikere.

Til koncerten vil han spille flere af sine iørefaldende melodier og tekster godt hjulpet

af sin gode stemme, som gør netop hans sange rigtigt poetiske og noget særligt at

lytte til.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

Billetter á 75 kr. købes ved indgangen.

 

Hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden,når livet gør ondt?

 Med Præst Ruth Østergaard Poulsen

Mandag 22. september kl. 19

Ruth Østergaard Poulsen har i de sidste 14 år været præst på Aalborg

Universitetshospital. Her færdes hun blandt mennesker, fort hvem livet gør ondt, og

har derfor en solid erfaring i menneskers reaktioner, når vi rammes af kriser og

modgang i det hele taget.

Når dem, vi kender, har det svært, vil vi gerne hjælpe. Men hvad er god hjælp? Det

findes der ingen facitliste på. Men i dette foredrag vil Ruth alligevel vove at komme

med bud på svar. Foredraget vil bl.a. gøre op med den falske trøst, og appellere til

det, som er meget sværere end at gøre - nemlig bare at være i det svære.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale.

Arrangeret af Løkken Bibliotek

Billetter á 50 kroner kan købes i forvejen på alle Hjørring Bibliotekerne og på

www.vendsysselbilletten.dk

 

Lydkanten i vandkanten

26. september kl. 20

Koncert med Lydkantens talenter samt Christian Hjelm, som er tidligere forsanger i

det meget anmelderroste Figurines og har haft store P3-hits i form af “Alibi” og “Langt

Vej Igen" fra solopladen “Før Vi Blev Lette”.

De lokale talenter er udvalgt gennem et nyt talentudviklingsprojekt som ved hjælp af

workshops, livekoncerter og kreative musik-happenings forsøger at samtænke talent-

, by- og community-udvikling. Det er udviklet under Kulturalliancen, som er en unik

kultursatsning mellem Frederikshavn og Hjørring kommuner og Arena Nord,

Frederikshavn.

Arrangeret af Kulturhus LøkkenStrand i samarbejde med Kulturalliancen

Billetter á 50 kroner kan købes på Det Musiske Hus’ hjemmeside -

www.detmusiskehus.dk - eller ved indgangen

 

Ølbrygning- Brygmester Løkken Bryghus Niels Thomsen

Lørdag 4. oktober kl. 10

Brygmester Niels Thomsen, Løkken Nye Bryghus fortæller

om ølbrygning

Arr.: Løkken Museumsforening

Billetter á 50 kr. inkl. lidt øl betales ved indgangen.

 

Musikalsk underholdning for voksne- Søren Krogh & Perry Stenbäck

Torsdag 9. oktober kl. 19.30 på Løkken Bibliotek

En af landets bedste troubadourer og en af landets bedste musikere.

I november 2013 modtog Søren Krogh den meget prestigefyldte pris

som årets sangskriver ved

Danish Music Award Folk for sin seneste cd ”Hardcore Troubadour”.

Med over 2000 koncerter og syv cd´er i eget navn er det ikke rutinen,

der mangler hos den nordjyske troubadour, Søren Krogh. Gennem

20 år har han turneret landet tyndt i forskellige konstellationer men også som solist.

Denne aften har han selskab på scenen af guitaristen, Perry Stenbäck, som også slår sine folder med bl.a.

Sebastian og Allan Olsen. Perry modtog i 2009 en DMA-statuette som årets instrumentalist.

Søren Krogh & Perry Stenbäck er garant for en aften med gode sange og historier med masser af humor

både på og foran scenen. Kort sagt: musikalsk underholdning for voksne mennesker!

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

Billetter á 100 kr. købes ved indgangen.

 

Rikke NOOR solo

Fredag 21. november kl. 19.30

Den NORDjyske sanger Rikke Mølbæk Thomsen med kunstnernavnet Rikke

NOOR sprang i fuld fart ud som sanger ved at vinde et par konkurrencer

med sine egne sange, og har siden spillet på flere festivaler og mange andre

steder – og har spillet sammen med bl.a. Allan Olsen og Niels Hausgaard.

Nu er hun under uddannelse på musikkonservatoriet og bliver endnu bedre.

Kom og hør en ung, spændende og dygtig NORDjysk musiker på vej fremad.

Billetter á 75 kroner købes ved indgangen.

Arrangeret af Kulturhus LøkkenStrand

www.kulturhusloekken.dk

 

Lucy Mardou-koncert

28. januar kl. 19.30

Intim akustisk solokoncert med Lucy Mardou – den 23-årige hippiepige, som oprindeligt er fra Norge, men som nu bor i Thy-lejren med sin mand og datter, og som tog Danmark med storm, da hun var med i X-factor. Hun er pladeaktuel med udgivelsen "Walk of peace", som hun bl.a. vil præsentere sange fra. Hun siger selv: "Jeg har sunget siden før jeg kunne snakke. Jeg var tre år gammel, da jeg stod på scenen første gang, og så har jeg studeret opera og jazz i Norge da jeg var 16-19 år."

Billetter á 75 kroner sælges ved døren.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand

Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark

1850-1914

Henning Bender Lørdag 31. januar kl. 10 Henning Bender vil øse af sin omfattende viden om den danske udvandring. Han var fra 1989-2008 leder af Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg og har skrevet en meget lang række artikler om udvandringen fra hele Danmark, men ikke mindst fra Nordjylland.

Billetter á 50 kr. inklusiv kaffe og rundstykke købes ved indgangen. Arr.: Løkken Museumsforening

På tur til Nepal

Birgitte Frier Stewart

Torsdag 12. februar kl. 19.30 Et rejseforedrag til Nepal med Birgitte Frier Stewart

Billetter á 50 kroner købes ved indgangen. Arr.: Kulturhus Løkken Strand

Løkken og lyse nætter

Birgit Kristiansen

Mandag 16. februar kl. 19.30 Forfatteren Birgit Kristiansen fortæller om sin nyeste bog med historier fra Nordjylland "Løkken og lyse nætter", men vil også fortælle om sin bog "Fortællinger fra lysets land : Vendsysselhistorier"

Billetter á 50 kroner købes ved indgangen. Arr.: Kulturhus Løkken Strand

 

Per Drustrup Larsen

Onsdag 11. marts kl. 19

Bibliotekar Per Drustrup Larsen fortæller om en lang række krimier og spændende bøger, hvor forskellige religioner er gennemgående for handlingen og/eller dens personer.

Billetpris: 50 kroner

Arr.: Hjørring Bibliotekerne

 

Facebook-kursus -Få hjælp til oprettelse af en profil på Facebook

Onsdag 18. marts kl. 10-12

Kurset henvender sig til brugere, der ikke har en profil på Facebook, og har behov for hjælp det at få en profil. Hvordan gør du, og hvad skal du undgå?

Gratis. Begrænset antal pladser. Tilmelding skal ske til Hjørring Bibliotek eller på telf. 7233 4820

Arr.: Hjørring Bibliotekerne

 

Michelle Birkballe-koncert

27. marts kl. 19.30

Michelle Birkballe sprang ud som fuldtidsmusiker i en alder af bare 17 år og har siden turneret livligt på landevejen, og spillet alt fra små ydmyge steder som blokvogne, værtshuse, spilleklubber og fængsler.

Nu kan hun opleves solo til en unik koncert i Løkken – og Michelle SKAL bare opleves live!

Michelle er blevet kendt for sin hæse stemme samt sine sjove anekdoter og gode historier, men ikke mindst for sine sange - som ofte er så hudløst ærlige og går lige i hjertet på publikum. Hun formår at skabe en kontakt mellem hende og publikum som er helt unik. Hendes 5. album er ved at blive indspillet og bliver igen kun med Michelles egne, selvskrevne sange på dansk.

Billetter á 75 kroner sælges ved døren.

Arr.: Kulturhus LøkkenStrand støttet af Hjørring arrangements pulje

www.kulturhusloekken.dk

 

Beatjam

Torsdag 10. september kl. 19.30

The Beatjam består af 3 nordjyske drenge, Rasmus Søe, Thomas Hyldig og Casper Dybdahl. Med fælles passion for alle de gamle Beatles sange leverer drengene nøje udvalgte hits fra første og til sidste plade i kronologis rækkefølge. Beatjam bringer minder frem fra de glade 60’ere og særligt Beatles-tiden. Beatjam gengiver et nostalgisk tilbageblik.

Arrangør: Kulturhus LøkkenStrand

Billetpris: 75 kroner. Billetter sælges ved indgangen.

 

Mælkebøttebarn i blomst -Tina Campbell

Mandag 21. september kl. 19

Bogen "Mælkebøttebarn i blomst" er en fortælling om en opvækst i en dysfunktionel familie præget af vold og druk, skrevet af Tina Campbell fra Vodskov. En ekstrem chokerende og samtidig livsbekræftende selvbiografi om at lære at blomstre i miljø med druk, vold, misbrug og alvorlig sygdom. Læs mere på www.campbell.dk – og oplev til foredraget forfatteren fortælle sin historie.

Billetpris: 75 kroner – billetter sælges på www.hjbib.dk, www.vendsysselbilletten.dk eller på Løkken Bibliotek.

Arrangør: Hjørring Bibliotekerne

 

Udvandring til Argentina -Marianne Hesselholt

Lørdag 3. oktober kl. 10

Med udgangspunkt i sine biografiske romaner om danskeren Hans Christian Fugl – "Fugl i Danmark" og "Fugl i Argentina" – fortæller forfatteren Marianne Hesselholt om Fugls udvandring i 1800-tallet. Han indførte hvededyrkningen i Argentina og blev en foregangsmand der, inden den politiske situation fik ham til at vende tilbage til Danmark.

Billetter koster 50 kroner og købes ved indgangen.

Arr.: Løkken Museumsforening

 

Et spændende liv på godt og ondt -Bitten Laubjerg

Onsdag 7. oktober kl. 19.30

Bitten Laubjerg er vendelbo og voksede op i Løkken, hvor forældrene havde et badepensionat. Hun fortæller om sin arbejdsomme barndom og ungdom, en jordomrejse, livet som lærer for udviklingshæmmede, om at have 2 adopterede døtre og om at komme sig over et barns selvmord. Arrangør: Kulturhus LøkkenStrand Billetpris: 50 kroner. Billetter sælges ved indgangen.

 

Barrow– musik fra "Danmerica"

Onsdag 11. november kl. 19.30

Med deres unikke mix af vendsysselsk og amerikansk længsel er Barrow et af de mest interessante folk/rock navne lige nu – et både nutidens og fremtidens band i Danmark. For kvartetten med Mikkel Bøggild fra Hjørring i forgrunden har lykkedes med at forene det rå og intense med smukke sange, som er så catchy, at P4 nåede at have hele tre singler fra debutalbummet kørende i æteren. Arrangør: Kulturhus LøkkenStrand. Billetter á 100 kroner sælges ved indgangen.

 

 

__________________________________